fbpx

Vester Søgade 66 , 2. th., 1601 København V

SOLGT

OM BOLIGEN

Lejlighed på 92 m2 (BBR) med vestvendt altan og elevator i Vestersøhus. Indrettet med original serveringsluge, hvilket skaber en særlig fin forbindelse mellem køkken og alrum. Kun 2 lejligheder i hele byggeriet er tegnet med denne genistreg. 

I arkitekturhistoriske beskrivelser står dette byggeri beskrevet som et episk forgangsværk for senere dansk modernisme og selve etagebyggeriet! Bygningens raffinerede formsprog og dens velplacerede fremspringende altankarnapper gjorde indtryk. Så stort et indtryk at ejendommen blev fredet i 1994, og stadig den dag i dag fremhæves som et af Københavns absolut særlige og bevaringsværdige bygningsværker. Og den særlige position kommer ikke af sig selv – sådan er det jo.

 Et arkitektonisk mesterværk – oprindeligt tegnet af arkitekten Kay Fisker og udført i samarbejde med C.F. Møller – denne del af ejendommen er opført i 1938. Nænsom arkitektur, der står i sin egen brutale funktionalistiske enkelhed. Håndholdt i hver sin stringente streg af mesteren selv. Detalje efter detalje. Den ene skarpsindige tanke efter den anden, der kompromisløst og elegant kobler den ene finurlige spidsfindighed efter den anden sammen til en overflødighedshorn af fin arkitektur. Siden sin opførelse har bygningen været et ikon indenfor den moderne arkitektoniske funkisstil, som en magtdemonstration af god smag.

Boligen er indrettet med entré, hvorfra der er adgang til lejlighedens store alrum, funktionelt indrettet køkken og to (sove)værelser – det ene med udgang til vestvendt altan orienteret mod Sankt Jørgens sø. Desuden badeværelse. Lejligheden står smukt originalt. 

Den arkitektoniske streg er i fuld balance – og for en kommende ejer står en vidunderlig opgave i at bringe boligen frem til et opdateret hjem, der integrerer lejlighedens originale detaljer. For det skal man her, heldigvis.

Til lejligheden hører adgangsret til en for opgangen fælles tagterrasse med udsigt over søerne og depotrum.

At ejendommen er fredet, medfører at man er fritaget for ejendomsskat.

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 92 m2
VÆRELSER 3
ENERGIMÆRKE
EJENDOMSTYPE EJERLEJLIGHED
BYGGEÅR/OMBYGGET 1938 / 0
KONTAKTPERSON

LAURA LANGHOFF

EJENDOMSMÆGLER MDE


+45 5217 4223

LAURA@ADAMSCHNACK.DK