fbpx
Play Pause

Møllemarken 13 , 2880 Bagsværd

SOLGT

OM BOLIGEN

Denne ejendom er ikke alene en betagende villa, men også et arkitektonisk landskab af fine linjer, form og rumlighed. Et levested for sanselighed og et værested for mennesker, der drømmer om at have et sted, hvor drømme opstår, og hvor drømme kan opfyldes.

Huset er oprindeligt opført af billedhugger og kunstner Niels Rasmussen Thykier. Et menneske, der tydeligvis forstod sig på lys og rum. For det, som særligt gør huset særligt, er lys og rum, gennemlysninger og komplementære rumligheder.

Ejendommen fordeler henholdsvis hovedhuset, et ottekantet atelier og et gæstehus med pagodetag, der tilsammen danner en komposition af mursten og mure, med en ringmur, der favner haven og trækker naturen helt tæt på. Et arkitektonisk greb, der skaber et inde og et ude i haven, som oplagt kan tænkes som et ordnet inde og et mere vildfaren ude. En magisk kontrast, der nok fremstår en smule akademisk, men i den virkelige verden bliver meget nærværende og poetisk.

Nuværende ejere er selv arkitekter og kunne ikke slippe tanken om at føre billedhuggerens bygningsskulptur ind i moderne tid og med nænsomme og velovervejede greb opdatere villaen til moderne standard. Og det er lykkedes både elegant og begavet.

”Vi har lært, at et hjem er meget mere end de vægge, der holder vores tag. Det er en fornemmelse og forståelse af stedslighed og det at skabe en sammenhæng og en samhørighed mellem det indre og det ydre, at lade lyset forbinde elementerne. Naturen og de materialer, vi kan lave af naturen, kropsliggør den følelse. Fra vejen ankommer man gennem en mur til en 80 meter lang indkørsel, langs den er et naturstykke, og ved enden møder man en spids, husets forreste punkt. Ind i en entré, der åbner huset op i hele sin længde, med niveauspring og varierende rumhøjder og ender til sidst i husets to hjerter, det håndbyggede og hjemmelavede køkken og stuen med det hvælvede loft. I midten af huset er en sirligt udført trappe med lameller mellem rummene, der fører op til husets første sal, hvor vi finder husets soveafdeling. I det gamle køkken er skabt en ny gang og et bad. I badet finder vi en af de mange små, men særlige detaljer, der er med til at gøre helheden: et kvartcirkelformet vindue bag vandrette lameller, der skaber et diffust og behageligt lys. Det kan ikke beskrives, men skal ses.”
Citat: Sælger

Hovedhuset er på 137 m² bolig (BBR), og på ejendommen er der samlet set 228 m² etagemeter opført i mursten fordelt på tre bygninger, hvoraf den ene er 48 m² og den anden 43 m².

Læs mere om ejendommen på sælgers egen hjemmeside:

OPLYSNINGER OM BOLIGEN
KONTANT SOLGT
EJERUDGIFT /MD SOLGT
BOLIGAREAL 137 m2
GRUNDAREAL 2485 m2
VÆRELSER 4
ENERGIMÆRKE G
EJENDOMSTYPE VILLA
BYGGEÅR/OMBYGGET 1940 / 0
KONTAKTPERSON

ADAM SCHNACK

ANSVARLIG INDEHAVER, EJENDOMSMÆGLER MDE & CAND.MERC. (PHIL.), SYN & SKØN FOR DANMARKS DOMSTOLE


+45 2623 4223

ADAM@ADAMSCHNACK.DK